STU

STU- tilbud i Specialteamet Bo og Aktivitet Rødekro - Aabenraa, Aabenraa Kommune

Baggrund Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse- STU, er en 3-årig uddannelse målrettet unge med særlige behov mellem 16 og 25 år, der ikke har mulighed for at gennemføre anden ungdomsuddannelse. STU er et lovpligtigt tilbud vedtaget i 2007. Dette betyder, at de unge har et retskrav på et STU-tilbud, såfremt de opfylder forudsætningerne for at søge STU og ønsker at bruge tilbuddet. Antallet af unge vil derfor kunne variere fra år til år.  

I takt med den øgede inklusion af STU elever er der et behov for at etablere et tilbud i Organisationen Bo og Aktivitet, Aabenraa Kommune, hvor der i Specialteamet er en målgruppe unge borgere, som modtager kontanthjælps-, ressourceforløbsydelse eller pension, med en specifik personlighedsforstyrrelse og/eller dobbeltdiagnose, med kognitive vanskeligheder og psykosociale belastninger, som alle har brug for massiv støtte og vejledning for udvikling og trivsel. Der er p.t 3 elever tilmeldt STU undervisningen og der er potentiale for at øge elevoptagelsen. Der er ønske om større fysiske rammer, da de nuværende er for små til en udvidelse. Der efterspørges flere pladser, da der er interesserede elever som specifikt matcher og ønsker Specialteamets STU tilbud. Gennem uddannelsen afdækker vi de unges potentialer - kompetencer og sammen med den unge finder vi ud af, hvilke ønsker og muligheder den unge har for fremtidige beskæftigelse eller uddannelse. Vi har et tværfagligt samarbejde på tværs og sammen med en målrettet og kvalificeret undervisning på STU´en opnår de unge en betydelig udvikling af deres personlige, faglige og sociale kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. 

En dialogbaseret tilgang:

De unge har meget forskellige og komplekse forudsætninger for læring, og vi har derfor en klar holdning til, at vi ønsker et dialogbaseret samarbejde med de unge. Vores tilgang er præget af stor respekt for den enkelte elev og for den enkelte samarbejdspartner. Kreativiteten er stor i forhold til at finde nye veje sammen med andre.

STU undervisningen har vi særlig fokus på elevernes:

o    Udviklingsmuligheder

o    sundhed og psykisk trivsel

o    fællesskabelse og relationsdannelse

o    Social træning, konflikthåndtering

o    Træning i almindelig daglig levevis (ADL)

o    Tilbud om Mindfulness terapi

Tager udgangspunkt i den enkelte elevs interesser og behov for undervisning og praktikker.

Undervisningen foregår på små hold.


Åbningstider:

STU tilbuddet omfatter i gennemsnit 840 timer årligt, og undervisningen er overvejende placeret i hverdagene i tidsrummet kl. 09.00 – 13.00.. Der er endvidere et  Klub og samværstilbud hver onsdag i tidsrummet fra kl. ​13.30-16.00.

Klub og samværstilbuddet er en del af Specialteamets indsatser, hvor fokus er at eleverne har og oplever et medborgerskab, idet at drive et klubtilbud, hvor de unge kan mødes omkring forskellige aktiviteter i et fællesskab, som fordre de unges sociale interaktioner. Klubtilbuddet varetages af STU eleverne, som en del af undervisningstilbuddet.

Personalet er sammensat af pædagogisk personale med sundhedsfaglige kompetencer. Der vægtes et højt fagligt niveau hvor efteruddannelse, sparring og supervision sikre den løbende opkvalificering. 

Sidst opdateret 03.04.2017

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Bo & Aktivitet Møllemærsk 24 6200 Aabenraa tlf: 7376 7343