Praktisk gennemgang af PAS forløbet

Læs mere om Praktisk gennemgang af PAS forløbet i Aabenraa Kommune her.

Indhold

    Formøde:

    Bestiller og konsulenten mødes for at afdække hvad der ønskes belyst. På dette møde vil konsulenten vurdere hvilken PAS type der skal benyttes ud fra oplysninger omkring borgerens udviklingsniveau. Under samtalen vil der blive spurgt ind til borgerens samarbejdsevne, koncentration, og udholdenhed. Opgaveløsning/videooptagelse kan ved behov deles over flere omgange. Konsulenten hilser på borgeren hvis muligt.

    Opgave og videooptagelse:

    Konsulenten og borgeren mødes typisk i borgerens hjem, hvor kameraet bliver gjort klar inden borgeren bliver præsenteret for opgavesættet. Konsulenten er ansvarlig for, at borgeren undervejs får den nødvendige støtte der er behov for, i form af hjælpestrategier. Formålet er at finde ud af, hvordan borgeren løser opgaven bedst, og hvordan borgeren tilegner sig ny læring. Borgeren kan ikke ”dumpe” i opgaverne.

    Indscoring og analyse:

    Konsulenten gennemser videooptagelser, samtidig med at der bliver scoret ind i et analysesystem. Scoringen giver konsulenten et samlet overblik over borgerens potentialer, kompetencer og problemfelter bla. via grafer.

    Udarbejdelse af rapport:

    Konsulenten udarbejder en rapport ud fra scoringsskemaet, og laver fokus punkter, som tager udgangspunkt i borgerens behov, ud fra hvad analysen viser.

    Fremlæggelse af rapport:

    Konsulenten og bestilleren aftaler et tidspunkt, hvor rapporten skal fremlægges. Bestiller har ansvar for, at flest mulige, der er omkring borgeren, deltager i dette møde, eks. en personalegruppe/leder mm.
    Konsulenten fremlægger rapporten, og redegør for analysens indhold, og fokusområderne.
    Det vil ikke være en færdig pædagogisk plan konsulenten afleverer. Det er bestillerens opgave, at tilpasse tilgangen til borgeren i hverdagen.
    Der aftales tid til opfølgningsmøde.

    Opfølgning:

    Konsulenten og bestiller mødes til et opfølgningsmøde. Samtalen skal belyse, hvordan det er gået siden sidst, hvordan er der blevet arbejdet med fokuspunkter, og om det har medført ændring i borgerens adfærd.
    Konsulenten vil spørge til, om hvad bestilleren har fået ud af forløbet.