Bostedet Reberbanen
Bostedet Reberbanen er centralt placeret i Aabenraa by. I gåafstand til gågade, bank, læge og tandlæge og kulturelle tilbud.
Bostedet er beliggende i en boligforeningsejendom, hvor der er 40 ældrelejligheder og bostedet disponerer over de 13 lejligheder.
Der er 13 borgerlejligheder med selvstændig lejekontrakt efter lov om almen bolig § 105 og en fælleslejlighed. Denne er borgerbetalt ligeligt fordelt mellem bostedets borgere. Borgerne modtager § 85 støtte af pædagogisk uddannet personale.
Målgruppen er voksne mennesker med varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i alderen 18 til 67+ år. Målgruppen er kendetegnet ved at have brug for pædagogisk støtte til egenomsorg, praktiske opgaver, kommunikation, indgåelse i sociale sammenhænge og deltagelse i det omkringværende samfund.
Derudover er der 12 eksterne borgere med støtte fra serviceloven §85, der får individuel tid fra Reberbanens personale, i eget hjem.
Dækning med personale:
Mandag - Fredag kl. 07.00- 22.00
Lørdag - Søndag kl. 08.00- 22.00
Bostedet Reberbanen
H. P. Hanssensgade 2, 3. sal, lejl. 31
6200 Aabenraa
Telefon: 73 76 87 27
Mobil: 21 62 44 05 (Koordinator)